luk

Lægen kan

Lægen kan

 

De fleste går til deres læge, hvis de har forstuvet en arm eller har halsbetændelse. Men vidste du, at din læge også kan hjælpe dig, hvis du har det svært psykisk? Overvejer du fx, om du har en depression, fordi du føler dig trist, tom, træt og modløs, så kan du gå til din læge og få det tjekket.

 

Din læge kan fx vejlede og støtte dig, hvis du har en depression, føler angst eller oplever stress. Derudover kan lægen henvise dig til forskellige behandlingstilbud bl.a. tilbud på et sundhedshus i din kommune eller hos en psykolog.  

 

Din læge er i mange tilfælde din indgang til at få hjælp. Sundhedsvæsenet er skruet sådan sammen, at det ofte er den praktiserende læge, der har ansvaret for den første samtale med dig. Har du fx brug for psykologhjælp, så er det din læge, der kan henvise dig. Med en henvisning fra lægen kan du ofte få tilskud til psykologbehandling. Læs mere om tilskudsordningen på borger.dk. 

 

Hvad kan du spørge lægen om?

Hvis du har det dårligt og er i tvivl, om du er ved at udvikle fx en depression, angst eller en anden psykisk sygdom, så kan du få det afklaret hos din læge. Når du kommer til lægen, kan du fx spørge:

 

  • Jeg har det ikke godt i min hverdag. Kan du undersøge, om der er noget galt med mig psykisk?

  • Hvilke undersøgelser skal jeg igennem?

  • Kan jeg få behandling – og hvilken?

  • Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?

  • Hvad vil der komme til at ske, efter jeg har talt med dig?

 

Hvad vil lægen spørge ind til?

Hvis du henvender dig til din læge for at snakke om, hvordan du har det psykisk, så kan du forvente at lægen vil spørge ind til:  

 

  • Dit helbred: Har du smerter eller andre fysiske gener? Nogle kroniske sygdomme? Har du tidligere haft det dårligt psykisk?

  • Din søvn: Sover du mere eller mindre, end du plejer?

  • Din appetit: Spiser du mere eller mindre, end du plejer?

  • Din hverdag: Hvordan er en typisk hverdag for dig lige for tiden?

  • Din mentale tilstand: Hvilke tanker har du om dig selv og dit liv?

 

Brug for medicin?

Hvis din læge vurderer, at du har brug for medicin, så kan han/hun udskrive det til dig. Hvis du har en psykisk sygdom, så kan du også få medicin udskrevet hos en psykiater. En psykiater er en læge med en overbygning i psykiatri.

Kontakt administrator

Navn:
Mail:
Emne:
Besked: