luk

Lær om spiseforstyrelse

 

Lær om spiseforstyrrelse

 

En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred, sociale liv og personlighed. Hvis man har en spiseforstyrrelse vil man ofte have et forstyrret forhold til sin krop, og et anstrængt forhold til mad.

Det er svært at pege på enkelte årsager til, at man får en spiseforstyrrelse. Årsagerne kan ofte variere fra person til person. Dog kan man sige, at en spiseforstyrrelse ofte viser sig efter en lang periode, hvor man har haft dårligt. Det kan være, du har oplevet noget traumatisk, er blevet mobbet, synes du er tykkere end dine veninder, eller stræber efter det perfekte.

 

Hvornår er jeg spiseforstyrret?

Det skal understreges, at der er forskel på at have en spiseforstyrrelse og at gå meget op i sit udseende og kost. Du er ikke nødvendigvis spiseforstyrret, fordi du undgår fedt og er opmærksom på dit kalorieindtag. Du er heller ikke nødvendigvis spiseforstyrret, fordi du træner meget og går op i din krops fremtoning. Faktisk er unge med en spiseforstyrrelse ofte ikke optaget af andres meninger om deres krop. De skammer sig derimod over kroppen og vil helst skjule og isolere den fra omverdenen.

Mange der har en spiseforstyrrelse vil ofte benægte, at de har et problem - selv ved svær undervægt. De ser stadig sig selv som tykke, selvom de ikke er det. Der kan være tale om en spiseforstyrrelse, hvis fokus på mad og krop forhindrer dig i at gøre ting. Fx hvis man:

 

  • undgår at spise mad andre har lavet
  • undgår at vise sin krop foran andre
  • undgår at spise sammen med andre
  • oplever fysiske signaler som forstoppelse, svimmelhed og mavepine
  • oplever humørsvingninger

 

Ofte vil flere symptomer forekomme på samme tid, men symptomerne kan også være tegn på andre psykiske sygdomme. Hvis du oplever en ven, familiemedlem, kæreste eller andre udvise nogle af symptomerne, er det en god ide at give udtryk for din bekymring og tilbyde din hjælp.

 

Forskellige spiseforstyrrelser

Der findes flere forskellige spiseforstyrrelser, men her følger beskrivelser af de tre hyppigst forekommende.

 

Anoreksi

Anoreksi en sygdom, der handler om, at man har en konstant følelse af at være for tyk. Frygten for at blive tyk, eller ønsket om at blive tyndere og tyndere, gør at man stopper med at spise. En spiseforstyrrelse rammer ofte dem, der har et lavt selvværd, har oplevet en periode med hårdt psykisk pres, eller har været ude for noget, som de ikke selv kunne styre. Behovet for kontrol er udpræget, hvis du har en spiseforstyrrelse. Du forsøger at tage kontrol over din vægt gennem det du spiser og mængden af motion. Din virkelighedsopfattelse hæmmes, og selvom du bliver tyndere og tyndere synes du stadig, at du er for tyk.

 

Se video om anoreksi med Emma eller læs om sangerinde Mathilde Falchs oplevelser med anoreksi.

 

Læs mere om Anoreksi her.

 

Bulimi

Hvis du lider af bulimi, vil du ofte føle ubehag og skam efter, at du har overspist. Bulimi er kendetegnet ved, at man svinger mellem slankekure og overspisning. En periode med overspisning vil blive afløst af udresningsperioder med eksempelvis opkast, afføringsmiddel eller ekstreme mængder af motion. Først når udresningen har fundet sted, vil den, der er ramt, opleve en midlertidig ro og tilfredshed. Roen er dog kortvarig og behovet for udresning indtræffer allerede ved næste overspisning. Ofte vil opkast eller anden form for udresning give dig en følelse af skam og dårlig samvittighed, og du lover måske dig selv, at du aldrig vil gøre det mere.

 

Se video om Sophie og bulimi

 

Læs mere om Bulimi her.

 

Tvangsoverspisning

Det er kendetegnende ved overspisning, at det ikke er kroppen, der styrer sulten, men derimod dine følelser. Du har med andre ord ikke kontrol over din sult. Du har muligvis gennemgået en svær tid, og haft nogle svære følelser, som du ikke rigtig kan håndtere. Tvangsoverspisning kan være et forsøg på at beskytte dig selv mod de svære følelser. I kølvandet på et stort måltid føler du måske en skam over ikke at kunne kontrollere mængden af mad, og derfor spiser du måske ofte alene.

 

Tvangsoverspisning kender du måske som trøstespisning. Trøstespisning forsøger at indkapsle en følelse af mangel på nærhed, kærlig og omsorg, og maden anvendes som en stedfortræder.

 

Se video om Marie-Louise og tvangsoverspisning

 

Læs mere om tvangsoverspisning her


Få hjælp og råd til hvordan du kan få det bedre her eller se i kontaktboksen.

 

Kontakt administrator

Navn:  
Mail:  
Emne:  
Besked: